Velkommen til Rørvig Kirke!

Rørvig Kirke glæder øjet, som den lyser op med sin varme, gule farve midt imellem sommerhuse og høje træer. Kirken har ligget i det sandede landskab uden for Rørvig i de sidste 850 år.

I begyndelsen var den meget mindre end i dag, idet den kun bestod af et beskedent kirkeskib med fladt træloft og rundbuede vinduer i romansk stil. Gennem århundrederne har kirken så udviklet sig til det, den er i dag. Omkring år 1200 blev koret bygget til kirken, og i løbet af 1300-tallet blev det romanske træloft afløst af de gotiske, spidsbuede hvælvinger og vinduer, som vi kender i dag. Og her – i løbet af 1300-tallet – fik kirken sine kamtakker.

Kirkeskibet blev også forlænget mod vest, og der kom våbenhus og tårn til. I løbet af 1800-tallet var tårnet dog så forfaldent, at det blev revet ned og afløst af det tårn, vi har i dag, bygget af arkitekten Gottlieb Bindesbøll.

Kirkens indre er meget smukt og harmonisk og inventaret har en høj kunstnerisk værdi. Ikke mindst den sengotiske altertavle fra 1525 er en perle og viser beskueren en kongeligt-paveligt udseende Gud Fader, som holder den døde Jesus frem for verden som et tegn på den nåde og kærlighed, som kirkegængeren modtager i nadveren lige nede foran alteret. Renæssanceprædikestolen fra 1584 fremviser bl.a. malerier af de fire evangelister – malet i 1708 – og det betones dermed på bedste evangeliske vis, at prædikanten bygger på Guds Ord og skal holde sig til det. Rørvig Kirke er også i besiddelse af et meget fint senromansk krucifiks fra første halvdel af 1200-tallet, som i dag befinder sig på kirkens nordvæg, men som før reformationen med al sandsynlighed har hængt i korbuen.

Kirken var i middelalderen smykket med kalkmalerier overalt, og rester af disse blev da også fundet ved en renovering af kirken 2014. De menes udført af Isefjordsværkstedet, men var i så dårlig stand, at de blev kalket over igen bortset fra et bånd af bladranker, som er bevaret på sviklen nord for korbuen. Der er knyttet mange sagn til Rørvig Kirke. Mest berømt er sagnet om ”Bruden fra Rørvig” – et romantisk drama om en ung – muligvis russisk – pige, som bliver myrdet under sit natlige bryllup i Rørvig Kirke en mørk, stormfuld efterårsnat. Sagnet er bl.a. skildret af Vilhelm Bergsøe i hans roman fra 1872 ”Bruden fra Rørvig”. Et andet sagn hævder, at ingen ringere end Marsk Stig skulle være gravlagt i kirken, hvilket dog vistnok er en skrøne. Og læser man Saxo Grammaticus og hans berømte krønike ”Gesta Danorum”, får man at vide, at Poppos Jernbyrd fandt sted på Isøre Ting og på den måde er tæt knyttet til Rørvig Sogn, som – hvis krøniken taler sandt – er arnestedet for kristendommens indførelse i Danmark. På kirkegården som den er i dag ligger flere af vores kendte forfattere begravet. Nobelpristageren Henrik Pontoppidan, som tilbragte mange af sit livs somre i Rørvig, har fundet sit sidste hvilested under kastanjen i kirkegårdens nordvestre hjørne, og det samme gælder forfatteren Klaus Rifbjerg, som i mange år havde sommerhus i Rørvig.

Kirken betjener i dag Rørvig Sogn, som er et sogn på ca. 1600 indbyggere + de mange sommerhuse, hvis beboere hen over sommeren mangedobler befolkningstallet. Sammen med Nykøbing Sjælland Sogn udgør det Nykøbing-Rørvig Pastorat, hvor der i dag er tre præster ansat: Sten Hartung bosiddende i Rørvig Præstegård og den kirkebogsførende sognepræst Gunhild Als og sognepræst og provst Karin Bundgaard Nielsen, som begge er bosat i Nykøbing.

I det daglige ledes sognet af et menighedsråd på 9 medlemmer, og til kirken er i øvrigt knyttet kordegn, graver, gravermedhjælper, organist og kirkesanger. Det ligger både menighedsråd og ansatte på sinde, at borgerne tilbydes et alsidigt, levende og varieret kirkeliv, hvor højmesserne på søn- og helligdage selvfølgelig står i centrum, men hvor der også tilbydes sognecafémøder med godt samvær og spændende foredrag, fællesspisning et par gang årligt samt ikke mindst en række spændende koncerter som f.eks. den årligt tilbagevendende sommerkoncert med cellisten Andreas Brantelid.

Rørvig Kirke er en travl kirke med mange kirkelige handlinger, og det skyldes ikke mindst det faktum, at den både betjener sognets faste indbyggere samt de mange sommer- og weekendgæster, som hvert år strømmer til egnen.

Det er således Rørvig Kirkes mission at favne bredt og formidle evangeliets forkyndelse for både fastboende og sommergæster.