Renovering af dør til våbenhus
Det er i en tidligere artikel blevet redegjort for en del af processen vedrørende renoveringen af døren til våbenhuset. Efter drøftelser og efterfølgende godkendelse af projektet for renoveringen af våbenhusdøren og udskiftningen af dørene til Sakristiet og Tårnet kan projektet endelig realiseres. Det er Nationalmuseet, den Kgl. Bygningsinspektør og i sidste ende Roskilde Stift, der har godkendt det endelige projekt.
Finansieringen er på plads, den samlede udgift er beregnet til ca. kr. 570.000. (Husk våbenhusdøren er fra 1500 tallet, så en dør holder længe, hvis den er udført rigtigt og med godt egetræ).
Menighedsrådet har haft det samlede projekt i udbud efter indbydelse af 2 meget kompetente snedker/tømrer firmaer her foråret.
HEJ Tømrer og Snedkerfirma aps, Dianalund vandt udbuddet og kunne påbegynde arbejdet før sommerperioden.
Startskuddet gik d. 13. juni 2024. Det umiddelbare synlige resultat er den midlertidige dør, der er opsat i Våbenhuset, imens døren er hjemtaget til værkstedet. Her vil våbenhusdøren blive renoveret så den i løbet af efteråret kan vende tilbage med isolering, tætning, flammeret beklædning, nye hængsler, stabler, lås og nymalet.
De 2 andre døre bliver også fremstillet på tømrer/snedkerværkstedet. De skal være tilpasset dørhullerne, så det er ikke hyldevarer, der kan købes i en trælast eller et byggemarked.
Sakristidøren vil også blive beklædt med en flammeret beklædning.
Dørerne vil udvendigt blive malet i den røde dodenkopfarve.
Projektet forventes at være afsluttet i slutningen af oktober 2024.
Menighedsrådet kan så aflevere kirken med fine døre til det nye menighedsråd og glæde sig over at et 6 år langt projektforløb kan afsluttes.
Kalkning af Kirken
Ikke nok med at Rørvig kirke får nye yderdøre, hele kirken og kapellet bliver også kalket her i efteråret. Det er murerfirmaet Kenneth Storm, Vig der har vundet entreprisen. Kirken vil stadigvæk blive kalket gul om end i en lidt lysere nuance end nu.
Alt i alt vil vores smukke kirke fremstå på smukkeste vis.
Beskrivelse af processen af arkitekt Jens Tolstrup
Registrering og rapport fra aftagning af prydbeklædning:
Det var aftalt med kirkekonsulent Marie Louise Blyme fra Nationalmuseet, at vi skulle aftage så meget af prydbeklædningen at det var muligt at konstatere plankedørens beskaffenhed under beklædningen.
Det viste sig i midlertidigt nødvendigt at afmontere hele beklædningen, fordi der var mistanke om lettere råd i nederste del af døren.
Beklædningen viste sig at være sømmet direkte på plankedøren og vegnet på den indvendige side af døren - se fig. 1
For at finde ind til sømmene i beklædningen var det nødvendigt at stemme ind i træet, da sømhovederne var kittet til og malet - se fig. 2
Det lykkedes at afmontere beklædningen og trække sømmene ud, uden at der blev ændret ved udseendet indvendigt. Når tværrevlerne er blevet flyttet op, vil døren blevet slebet og malet.
Den aftagne beklædning viste sig at være 24 x 180 mm bloksavede og håndhøvlede/ profilerede brædder, der var stødt tæt sammen og tætnet med kit efterhånden som udtørring har fundet sted.
Alligevel er det lykkedes insekter at komme ind bag beklædningen og lægge æg, hvor larverne har forpuppet sig. Brædderne havde et fugtindhold på 8 % målt på forsiden og 10 – 12 % målt på bagsiden. Fugtindholdet på bagsiden har været længere om at tørre ud, og ses der fugtskjolder. Træbeklædningen er kun i beskedent omfang angrebet af råddannende svampe, der kan ses som let brunmuldssvampe, de steder hvor der blev stemt ind i træbeklædningen for at finde frem til søm-hovederne - se fig. 3 - 4- 5
Efter at vandbrættet var afmonteret kunne det ses at de nederste 5-10 cm af døren var partielt rådangrebne navnlig mellem 2. og 3. bræt set udefra – se fig. 6 - 7 - 8
Det viste også at insekter har kunnet finde op under vandbrættet og lægge æg i det let smuldrede træ. Det kunne ikke konstateres om der er tale om trænedbrydende insekter.
Træet skal behandles med Protox Svamp træbeskyttelsesmiddel eller tilsvarende produkt. Jeg skønner at det ikke vil være nødvendigt, at udluse det rådangrebne træ.
Træk-ringen med firkløver-rosetten, der sad på beklædningen, blev afmonteret. Den var monteret på en
25 mm massiv egetræsplade, der var stemt ind i beklædningen -se fig. 9
Rosetten er en 2 mm tyk messingplade, der var skruet fast til underlagspladen. Bøsningsrøret hvor igennem øjebolten var ført gennem døren og fastskruet på indvendig side med en 5 mm tyk spændplade med rille under møtrikken. Det indikerer at messingpladen er af nyere dato -
Såvel den snoede træk-ring som øjebolten, er håndsmedet. Der har måske tidligere været en anden roset i stil med pladen om nøglehullet se fig. 10
Når tværrevlerne skal flyttes, vil det være nødvendigt at rette de vegnede søm ud. Herefter kan sømmene bankes ud, uden at anrette skade på revlerne – se fig. 18
Flytning af tværrevlerne skal selvfølgelig finde sted på værksted, da dørplankerne skal kunne spændes sammen og fastholdes mens revlerne flyttes - se firgur 18
Fugtmåling:
Fugtprocenten blev målt flere steder på dørfladen efter beklædningen var afmonteret.
I bunden af døren blev der målt 18 % ved de rådangrebne steder og et stykke op i venstre side set udefra og 14 % i højre side.
I toppen lå fugtprocenten på 16 % i venstre side, 12 % på midten og 10 % i højre side.
Som nævnt havde beklædningsbrædderne et fugtindhold på 8 % målt på forsiden og 10 – 12 % målt på bagsiden. Fugtindholdet på bagsiden har været længere om at tørre ud.
Fugtprocenten blev målt med en Lignomat indstiksmåler.
Med de angivne fugtprocenter skal hele dørfladen behandles med Protox Svamp træbeskyttelsesmiddel eller tilsvarende produkt.
Efter fjernelse af prydbeklædningen blev der opsat en midlertidig beskyttende plade.
Herefter vil der blive udarbejdet oplæg til prydbeklædning, isolering, snydekarm og børstetætninger