10/12/2024 0 Kommentarer
Teologisk studiekreds - markusevangeliet
Teologisk studiekreds - markusevangeliet
Markusevangeliet er det ældste og korteste af de fire evangelier i Det Nye Testamente. Det fortæller den dramatiske historie om Jesu liv, fra han som voksen bliver døbt, til han dør på korset og genopstår af graven.
I markusevangeliet fremhæves Jesu helbredelser og mirakler. Han får en blind til at se, en lam til at gå, og han mætter fem tusinde mennesker med fem brød og to fisk.
Men det mærkelige er, at han forbyder dem, der har set ham udføre miraklerne, at fortælle til nogen, hvem han er. Dette kaldes Messias-hemmeligheden.
I denne studiekreds skal vi læse hele markusevangeliet over tre mødeaftener i årets første måneder. Samtidig vil vi læse skønlitterære værker af blandt andet Selma Lagerlöf og Svend Åge Madsen, der har hentet inspiration i evangeliets beretning om Jesus.
I vil modtage en læseplan allerede i starten af januar, så der er god tid til at forberede sig.
Studiekredsen ledes af cand.mag. i dansk litteratur Lasse Seistrup Holst og sognepræst Gunhild Als.
Vi mødes: den 4/2, 4/3 og 1/4 kl. 19.00-20.30 i præstegården, Nordstrandsvej 20.
Tilmelding: senest den 3. januar til Gunhild Als på gua@km.dk eller tlf.: 24 26 01 68.
Der er plads til 12 deltagere.
Kommentarer