Bryllup

Ved aftale om vielse rettes der henvendelse til sognepræsten.

For at blive viet i Rørvig Kirke skal man have bopæl i sognet eller have anden tilknytning til sognet.

Brudeparret skal i god tid inden vielsen skaffe en såkaldt ”prøvelsesattest” via borger.dk og sende den til kirkekontoret.

Parret, der skal vies, skal til sognepræsten oplyse navn og adresse på to vidner ved vielsen, ligesom parret har en samtale med den præst, der forretter vielsen.

Er man blevet viet borgerligt, er der mulighed for at få en kirkelig handling.